Investor Relations

Politik for Investor Relations

Som børsnoteret på Nasdaq Copenhagen er Højgaard Holding A/S forpligtet til:

    • hurtigst muligt at offentliggøre tilstrækkelige oplysninger om beslutninger og andre forhold og omstændigheder vedrørende Højgaard Holding koncernen, der som Intern Viden må antages mærkbart at få indflydelse på kursdannelsen for Højgaard Holding A/S A-aktier og B-aktier, og herunder sikre at alle markedsdeltagere får lige adgang til disse informationer.
    • at følge ”Regler for udstedere af aktier”, herunder ”Oplysningsforpligtelser for udstedere af aktier”.

Højgaard Holding A/S informationspolitik er at have et højt og ensartet informationsniveau, hvilket skal sikre, at alle stakeholders modtager al kursrelevant information om koncernens virksomheder på en hurtig og effektiv måde. Informationen sker hovedsagelig gennem offentliggørelse af Selskabsmeddelelser.

Ved indgåelse af nye kontrakter i MT Højgaard-koncernen, vil der ske offentliggørelse som Intern Viden, når der er tale om ordrer:

    • af en sådan størrelse, at de vil have en mærkbar påvirkning på koncernens forventede resultat og den økonomiske udvikling, og derigennem på kursfastsættelsen.

Andre væsentlige ordrer kan blive offentliggjort via Pressemeddelelser.

Informationer om væsentlige retslige tvister mm. vil blive offentliggjort, såfremt det forventes, at disse vil give anledning til at ændre tidligere udmeldte forventninger til det forventede resultat eller den økonomiske udvikling.

Der er i MT Højgaard-koncernen etableret procedurer og forretningsgange, der skal sikre, at Højgaard Holding A/S rettidigt modtager nødvendig information til at kunne opfylde sine oplysningsforpligtelser overfor markedet og sine stakeholders.

Selskabsmeddelelser, herunder års- og delårsrapporter er tilgængelige på Højgaard Holding A/S hjemmeside umiddelbart efter offentliggørelse. Ved på selskabets hjemmeside at tilmelde sig e-mail service, er det muligt at få disse nyheder tilsendt via mail.

Kommunikation vedrørende Højgaard Holding A/S varetages af bestyrelsesformand Søren Bjerre-Nielsen og adm. direktør Anders Heine Jensen.

I en periode på 3 uger før planlagte års- og delårsrapporter, vil repræsentanter fra Højgaard Holding Koncernen (herunder MT Højgaard-koncernen):

    • Ikke kommentere analytikerrapporter
    • Ikke diskutere finansielle forhold med investorer og analytiker
    • Ikke deltage i møder med investorer og finansanalytikere

Periodiske møder med analytikere og investorer i forlængelse af de kvartalsmæssige regnskabsaflæggelser varetages primært af ledelsen i MT Højgaard A/S, som er Højgaard Holding A/S’ væsentligste aktivitet. Såfremt MT Højgaard A/S deltager i øvrige større analytiker- og investormøder, vil præsentationsmaterialet herfra blive lagt på Højgaard Holding A/S’ hjemmeside.

Højgaard Holding A/S opfordrer alle aktionærer til at lade deres aktier notere på navn i selskabets aktiebog. Kommunikation med selskabets aktionærer foregår elektronisk. Selskabsmeddelelser, års- og delårsrapporter kan downloades fra selskabets hjemmeside.

For yderligere information kontakt:

Højgaard Holding A/S
Knud Højgaards Vej 7
2860 Søborg

Telefon 4520 1500
mailadresse:   hojgaard@hojgaard.dk
hjemmeside:  www.hojgaard.dk

September, 2017